Kultfag

I 1. hf har man naturfagspakken, der består af biologi, geografi og kemi. Tre gange i løbet af skoleået skal der skrives en naturfagsopgave, der skrives fra alle fags synspunkter. Dette kan være om drikkevand (kemisk sammensætning, jordens rensning af vandet (geografi), nitrogenkredsløbet (biologi), osv.) eller motion og livsstil (målninger ved motion (biologiøvelse), immunsystem (biologi), livsstil/evt. livsstilssygdomme og deres samfundsmæssige påvirkning (geografi, sygdom: evt. biologi), kemisk gennemgang og evt. beregninger af respiration og mælkesyredannelse (kan uden kemiske beregninger indgå som biologi).

I 2. hf har man kulturfagspakken, der består af historie, samfundsfag og religion. Der har ikke været nogle lignende opgaver i det første semester, og jeg ved ikke, om de kommer i 2. semester - men nu må vi se.

Opdatering (19.juli 2008): Det viste sig, at kulturfagpakkens livsforløb ikke er så meget lig naturfagpakken, som jeg troede. Men i stedet for de skriftlige projekter i fagpakken, har der været SSO og eksamensprojekt.

SSO

Med 2. hf kommer der en større skriftlig opgave - den såkaldte SSO. Man kan vælge at gøre det enkeltfagligt eller tværfagligt - det første anbefales af lærere og vejledere.

Det er et af de projekter, hvor jeg har haft så mange ideer så tidligt, at jeg har glemt detaljerne fra nogle og resten af de andre - og ingen mening kommer ud af sagerne, når jeg prøvede at huske dem. Så jeg har været lidt på bar bund mht. et kvalificeret detaljeret emne. Ligemeget hvad jeg kom frem til, virkede det som om, der var for meget eller for lidt. Tankerne har kredset meget om Andrew Lloyd Webber og William Shakespeare.

Jeg har overvejet kraftigt at gå den tværfaglige vej.
Så vidt jeg ved, kan man godt inkludere allerede afsluttede fag (jeg pønsede på en engelsk/musik - førstenævnte har jeg på A-niveau, sidstenævnte fik jeg 12 i til eksamen på 1. hf).

Jeg endte med at vælge enkeltfagligt. Jeg valgte at skrive i engelsk. Emnet blev til Shakespeare. Jeg fik emnet indsnævret til Baz Luhrmanns film "Romeo + Juliet", der har moderniseret stort set alt omkring stykket - med undtagelse af teksten. Og blandt moderniseringerne er der tilpasninger til teksten - f.eks. våbnene; der er blevet til skydevåben, men er blevet opkaldt efter sværd, dolke, mv. fra originalteksten.

Klik her for at downloade problemformuleringen.

Opgaven blev afleveret d. 21 december, og karakteren forventes at ankomme i uge 8.
Opdatering: Der er sket et fuck-up! Der har åbenbart ikke været censorer nok til alle Danmarks SSOer i år, og Frederiksberg HF er en af de skoler, der er blevet glemt. Men nu skulle den nye karaktertid er sat til fredag d. 14 marts.

Opdatering (19. juli 2008): Her må jeg sige, at jeg blev lidt skuffet, da jeg fik karakteren - men er kommet i bedre humør senere. Det kom sikkert også af, at vi tidligere på dagen havde fået vores danske terminsprøve tilbage, hvor jeg havde fået 12. Den feedback, jeg fik på SSO'en var, at analysen ikke var tilstrækkelig, og jeg havde for meget billedmateriale, jeg ikke brugte. Jeg fik 4.

Eksamensprojekt

I eksamensperioden på 2. år skal vi ikke bare op i de fag, vi har haft i løbet af året - vi skal også op i et eksamensprojekt. Det går ud på, at vi udfører en synopsis (disposition) i selvvalgte fag - og så skal vi eksamineres i det emne, vi har lavet en synopsis over. Dette projekt skal være tværfagligt; 2-3 fag.

Jeg har tænkt mig at vælge engelsk (yes, me loves me english) og samfundsfag (muligvis hele kultpakken).

Sagen er, at jeg i julen 2006 fik en besked over internettet fra en veninde i USA. Hun sagde (her oversat til dansk): "Nu ved jeg ikke, hvad I fejrer derovre, men god jul herfra!" Se, der er ikke noget galt i ikke at vide noget om national/religiøs baggrund, hvis amerikaneren og venskabet er unge. Men på det tidspunkt havde vi kendt hinanden i flere år, hun var i slutningen af 30'erne - alle fakta lagde op til, at hun vidste, at jeg er kristen og kommer fra et kristent land. Jeg fortalte hende efterfølgende lidt om Danmark (vi er et demokratisk land, vi er et monarki, hovedreligionen er kristendommen, sådan noget). Og så kom jeg på ideen om at samle sådanne facts til noget større og helere.

Med det emne er det helt naturligt, at det er kulturpakken (samfundsfag/religion/historie) jeg vælger fra fra starten af (jeg hælder mest til samfundsfag, da jeg helst fokusere på det politiske, og det er det fag, jeg har det bedst med). Grunden til, at jeg så vælger engelsk og gør det tværfagligt på den måde er, at jeg gerne vil kunne bruge det til noget. På et tidspunkt vil Revelation Gospel Choir højst sandsynligt til USA (og jeg vil med!), og så har jeg noget med i bagagen (udover gospel), som jeg kan tilbyde derovre - hvis de skulle få lyst. Også, hvis jeg kommer derover på anden vis. Og jo, det kan sikkert også tilpasses andre lande.

Første deadline er fredag d. 1 februar, hvor vi senest skal have valgt vores fag.
- Det blev til samfundsfag og historie, hvor jeg sammenligner de tre veldfærdsstatsmodeller; den universelle (skandinaviske), den selektive (kontinentale/centraleuropæiske) og residualmodellen (den anglosaksiske/engelsk-amerikanske).

Resten af tidsplanen er som følger:
1. april: Problemformulering udleveres.
5.-6. april: Weekend.
7. april: Fri til litteraturlæsning, evt. skrivning.
16.-17. april: Fri til at skrive synopsen.
18. april: Store Bededag - helligdag, skolefri.
19.-20. april: Weekend.
21. april kl. 8-9: Synopsen afleveres.
Eksamen: Datoen er stadig uvidst.
Jeg regner med også at sætte weekenderne af til synopsen - derfor er de inkluderede i tidsplanen.

Opdatering (19. juli 2008): Jeg kom op og forsvarede min synops d. 21 maj som min første mundtlige eksamen på 2. år. For eksaminatoren (min vejleder og lærer i samfundsfag, Jan) og censor lød det som om, jeg bare havde kopieret Lars Olsens meninger (jeg skrev ud fra hans bog, "Den Nye Ulighed") - hvilket desværre kun var næsten rigtig - jeg var bare enig i meget af det, Olsen har at sige. Jeg fik 4.

SSO #3

http://en.wikipedia.org/wiki/Honor_killing

http://en.wikipedia.org/wiki/Revenge

http://en.wikipedia.org/wiki/Romeo_and_Juliet#Performances_and_adaptations

SSO #2

http://www.abc.net.au/riverland/stories/s1699745.htm

SSO #1

http://en.wikipedia.org/wiki/Romeo_%2B_Juliet

http://en.wikipedia.org/wiki/Baz_Luhrmann

Større Skriftlig Opgave

Overordnet emne: Shakespeare
Mulige underemner: Kærlighed, drama, tragedie, sonetter, lyrik, renæssance, aktualitet

Macbeth, Hamlet, Romeo og Julie, Købmanden fra Venedig, sonnet 18, sonnet 138

Anbefalet artikel: http://en.wikipedia.org/wiki/William_Shakespeare
Complete works: http://shakespeare.mit.edu/

http://www.shakespeare.com/
http://www.shakespeare-online.com/
http://shakespeare.palomar.edu/
http://absoluteshakespeare.com/

http://www.google.dk/search?hl=da&q=Shakespeare&meta=

Sidste links til historieprojekt

http://www.nomos-dk.dk/skraep/ewald3.htm

http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3645

Links til videre gang i historien (hist., DK ID)

http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_historie

http://www.nomos-dk.dk/midgaard/Wagner2.htm

http://www.forumscaniae.net/historia/dk_deathpenalty.html
--> http://da.wikipedia.org/wiki/Snaphaner

Historie - dansk nationalidentitet: Ny mulig tilgang til emnet

Fra http://www.nomos-dk.dk/midgaard/Wagner2.htm

Eksisterede der et dansk folk i middelalderen? For at kunne besvare dette skal det opklares, om følgende ud fra datidens kilder at dømme var til stede: En dansk navngiven gruppe, med opfattelse af fælles byrd og herkomst, der besad en fælles erindring eller historie, havde fælles sprog, tro og skikke og havde tilknytning til et fælles historisk område, hjemland eller fædreland og dertil havde en fællesskabsfølelse eller nationalbevidsthed for afgørende dele af befolkningsgruppens vedkommende.

Argumenter for ældgammel nationalidentitet

Kilde: Artikler udleveret af Jonas.

En tese er, at danskheden i 1990’erne var 150 år gammel, at det først blev opfundet med romantikken i 1830. Men der er tegn på, at det ikke er tilfældet.

Dansk IDs ælde:

• 1100: Saxo (historiker)
  Saxo skrev tilbage i 1100-tallet Danernes historie.
  
• 1329: Ukendt munk (digter)
  En ukendt munk skrev i Ryd Kloster ved Flensborg digtet ”Klagedigt over Danmarks Riges tilstand”:
  Ak, nu øves ikke dåden
  Mere i Danmark, men kun svig;
  Igen mer med mod og glæde
  Kæmper for sit fædreland.
  
• 1597: Tycho Brahe (astronom)
  Da han blev smidt ud af Danmark, skrev han et sørgedigt, ”Digt til Danmark”:
  Danmark, hvad har jeg forbrudt?
  Hvormed har jeg krænket dig, hjemstavn,
  Siden du er mig så hård,
  Streng imod mig og min færd…
  
• 1600: Skåne, Carl XI (Sveriges konge)
  Den svenske konge undrede sig over, at skåningene havde så meget imod at blive svenskere.
  
• 1679: Steen Jacobsen (historiker)
  Steen Jacobsen skrev (nedfældede) i 1679 en historisk skildring af "Den Nordiske Krigs Kønike", der efter sigende skulle være én lang skildring af danskhdeden.
  
• 1690: Laurits Kok (digter)
  Skrev fædrelandssang på 14 vers: "Danmark, dejligst vang og vænge".
  
• 1770: Johannes Ewald (digter)
  
  
• 1820: Grundtvig (digter)

Andre kilder:
Wikipedia
Procopius (fra NOMOS); fra hans artikel: Herulerne, Danerne (dansk - engelsk)
Svend Aggesen (engelsk), Saxo (dansk - engelsk)

NOMOS
Skræp - her er der udenlandske skrifter fra 500-hvidkål og fremefter, ligeledes danske fra det sene 1100-tal. Indtil nu er Procopius og Aggesen blevet læst på - undertegnede lod sig distrahere af aktuelle artikler på Wikipedia (se dette ovenover).

Historie: Dansk Identitet

7. "Folket af ælde"?! - hvor gammel er dansk identitet?
- hvad er argumenterne for, at vores nationale identitet er ældgammel?
- hvad er argumenterne for, at den snarere er 150 år gammel?
- hvordan skal vi fortolke det, når Saxo, Aggersøn m. fl. taler om danskerne og Danmark?
- følg med i, hvad de øvrigr grupper finder ud af om det danske samfund omkring 1200 og tag stilling til, hvad I mener det vil sige, hvis vi siger, at Danmark er 1000 år gammel?
Kilder: Artikler, lærebøger, Internettet, NOMOS' hjemmeside.

http://www.nomos-dk.dk/

Naturfagsopgave, julen 2006: Respiration

Formålet med respiration er at tilføre kroppen ilt (O2) og udskille kuldioxid (CO2).

Man kan sammenligne processen i en menneskekrop med en bilmotor: Der indsuges O2 til brug af maskineriet, og der udskilles CO2 i den sidste ende (dog er det kun ved bilen, at dette skal tages 100% alvorligt).

Efter indsugningen (eller indåndingen), går den (mere eller mindre) friske luft ned igennem lufrøret, ned igennem bronkierne og til bronkiolerne. Bronkierne er luftrøret, der er delt sig i to. Luftrøret og bronkierne holdes udspilet af bruskringe, så der altid kan komme luft ned igennem. Bronkiolerne har dog ikke disse bruskringe. Endelsen ole betyder små, så en bronkioler betyder små bronkier. Igennem bronkiolerne ankommer luften til alveolerne (alveoler = små bobler). Alveolerne har en væg på én celles bredde, hvilket ikke lyder af så meget i forhold til overfladen, aveolerne ville dække, hvis de blev bredt ud - 85 km2, svarende til en halv tennisbane. Herfra går ilten i blodet og kuldioxiden ud i aveolerne ved diffusion, og luften er blevet til udåndings luft, der skal tilbage op igennem luftvejene.

Der er i virkeligheden noget meget ---??? over diffussion:
Der er forskellige stofkoncentrater forskellige steder i kroppen. Dette medhjælper til forskellige aktioner rundtomkring. Diffussion gør, at disse forskellige koncentrater udlignes, hvis afstanden mellem to steder med forskellig koncentration er kort nok. Og jo større åbning/"sendeflade" der er mellem de to steder, jo hurtigere går det - hvilket forklarer aveolernes tynde vægge og deres store areal: derved foregår diffusionen mellem luft og blod hurtigere.

Luften skal igennem lungerne for at udskifte kuldioxid med ilt i blodet, så dette kan komme videre med sit arbejde med at tilføre ilt til resten af kroppen. For at komme til lungerne, ligesom til alle andre steder, må dette blod igennem hjertet - der også har brug for ilt! Hjertet og lungerne har deres eget lille private kredsløb, lungekredsløbet, der leverer veneblod fra det højre hjertekammer til lungerne, der så returnerer blodet til det venstre hjertekammer, hvor det bliver til arterieblod, der sendes ud i kroppen for at uddele ilt og indsamle kuldioxid. Dette afslutter cyklusen ved at komme tilbage til det højre hjertekammer, hvor blodet pumpes igennem "privaten" til lungerne endnu engang.

http://home19.inet.tele.dk/vikinger/Kondi/Respiration.htm