Kultfag

I 1. hf har man naturfagspakken, der består af biologi, geografi og kemi. Tre gange i løbet af skoleået skal der skrives en naturfagsopgave, der skrives fra alle fags synspunkter. Dette kan være om drikkevand (kemisk sammensætning, jordens rensning af vandet (geografi), nitrogenkredsløbet (biologi), osv.) eller motion og livsstil (målninger ved motion (biologiøvelse), immunsystem (biologi), livsstil/evt. livsstilssygdomme og deres samfundsmæssige påvirkning (geografi, sygdom: evt. biologi), kemisk gennemgang og evt. beregninger af respiration og mælkesyredannelse (kan uden kemiske beregninger indgå som biologi).

I 2. hf har man kulturfagspakken, der består af historie, samfundsfag og religion. Der har ikke været nogle lignende opgaver i det første semester, og jeg ved ikke, om de kommer i 2. semester - men nu må vi se.

Opdatering (19.juli 2008): Det viste sig, at kulturfagpakkens livsforløb ikke er så meget lig naturfagpakken, som jeg troede. Men i stedet for de skriftlige projekter i fagpakken, har der været SSO og eksamensprojekt.

SSO

Med 2. hf kommer der en større skriftlig opgave - den såkaldte SSO. Man kan vælge at gøre det enkeltfagligt eller tværfagligt - det første anbefales af lærere og vejledere.

Det er et af de projekter, hvor jeg har haft så mange ideer så tidligt, at jeg har glemt detaljerne fra nogle og resten af de andre - og ingen mening kommer ud af sagerne, når jeg prøvede at huske dem. Så jeg har været lidt på bar bund mht. et kvalificeret detaljeret emne. Ligemeget hvad jeg kom frem til, virkede det som om, der var for meget eller for lidt. Tankerne har kredset meget om Andrew Lloyd Webber og William Shakespeare.

Jeg har overvejet kraftigt at gå den tværfaglige vej.
Så vidt jeg ved, kan man godt inkludere allerede afsluttede fag (jeg pønsede på en engelsk/musik - førstenævnte har jeg på A-niveau, sidstenævnte fik jeg 12 i til eksamen på 1. hf).

Jeg endte med at vælge enkeltfagligt. Jeg valgte at skrive i engelsk. Emnet blev til Shakespeare. Jeg fik emnet indsnævret til Baz Luhrmanns film "Romeo + Juliet", der har moderniseret stort set alt omkring stykket - med undtagelse af teksten. Og blandt moderniseringerne er der tilpasninger til teksten - f.eks. våbnene; der er blevet til skydevåben, men er blevet opkaldt efter sværd, dolke, mv. fra originalteksten.

Klik her for at downloade problemformuleringen.

Opgaven blev afleveret d. 21 december, og karakteren forventes at ankomme i uge 8.
Opdatering: Der er sket et fuck-up! Der har åbenbart ikke været censorer nok til alle Danmarks SSOer i år, og Frederiksberg HF er en af de skoler, der er blevet glemt. Men nu skulle den nye karaktertid er sat til fredag d. 14 marts.

Opdatering (19. juli 2008): Her må jeg sige, at jeg blev lidt skuffet, da jeg fik karakteren - men er kommet i bedre humør senere. Det kom sikkert også af, at vi tidligere på dagen havde fået vores danske terminsprøve tilbage, hvor jeg havde fået 12. Den feedback, jeg fik på SSO'en var, at analysen ikke var tilstrækkelig, og jeg havde for meget billedmateriale, jeg ikke brugte. Jeg fik 4.

SSO #3

http://en.wikipedia.org/wiki/Honor_killing

http://en.wikipedia.org/wiki/Revenge

http://en.wikipedia.org/wiki/Romeo_and_Juliet#Performances_and_adaptations

SSO #2

http://www.abc.net.au/riverland/stories/s1699745.htm

SSO #1

http://en.wikipedia.org/wiki/Romeo_%2B_Juliet

http://en.wikipedia.org/wiki/Baz_Luhrmann

Naturfagsopgave, julen 2006: Respiration

Formålet med respiration er at tilføre kroppen ilt (O2) og udskille kuldioxid (CO2).

Man kan sammenligne processen i en menneskekrop med en bilmotor: Der indsuges O2 til brug af maskineriet, og der udskilles CO2 i den sidste ende (dog er det kun ved bilen, at dette skal tages 100% alvorligt).

Efter indsugningen (eller indåndingen), går den (mere eller mindre) friske luft ned igennem lufrøret, ned igennem bronkierne og til bronkiolerne. Bronkierne er luftrøret, der er delt sig i to. Luftrøret og bronkierne holdes udspilet af bruskringe, så der altid kan komme luft ned igennem. Bronkiolerne har dog ikke disse bruskringe. Endelsen ole betyder små, så en bronkioler betyder små bronkier. Igennem bronkiolerne ankommer luften til alveolerne (alveoler = små bobler). Alveolerne har en væg på én celles bredde, hvilket ikke lyder af så meget i forhold til overfladen, aveolerne ville dække, hvis de blev bredt ud - 85 km2, svarende til en halv tennisbane. Herfra går ilten i blodet og kuldioxiden ud i aveolerne ved diffusion, og luften er blevet til udåndings luft, der skal tilbage op igennem luftvejene.

Der er i virkeligheden noget meget ---??? over diffussion:
Der er forskellige stofkoncentrater forskellige steder i kroppen. Dette medhjælper til forskellige aktioner rundtomkring. Diffussion gør, at disse forskellige koncentrater udlignes, hvis afstanden mellem to steder med forskellig koncentration er kort nok. Og jo større åbning/"sendeflade" der er mellem de to steder, jo hurtigere går det - hvilket forklarer aveolernes tynde vægge og deres store areal: derved foregår diffusionen mellem luft og blod hurtigere.

Luften skal igennem lungerne for at udskifte kuldioxid med ilt i blodet, så dette kan komme videre med sit arbejde med at tilføre ilt til resten af kroppen. For at komme til lungerne, ligesom til alle andre steder, må dette blod igennem hjertet - der også har brug for ilt! Hjertet og lungerne har deres eget lille private kredsløb, lungekredsløbet, der leverer veneblod fra det højre hjertekammer til lungerne, der så returnerer blodet til det venstre hjertekammer, hvor det bliver til arterieblod, der sendes ud i kroppen for at uddele ilt og indsamle kuldioxid. Dette afslutter cyklusen ved at komme tilbage til det højre hjertekammer, hvor blodet pumpes igennem "privaten" til lungerne endnu engang.

http://home19.inet.tele.dk/vikinger/Kondi/Respiration.htm