Sunday, July 20, 2008

Kultfag

I 1. hf har man naturfagspakken, der består af biologi, geografi og kemi. Tre gange i løbet af skoleået skal der skrives en naturfagsopgave, der skrives fra alle fags synspunkter. Dette kan være om drikkevand (kemisk sammensætning, jordens rensning af vandet (geografi), nitrogenkredsløbet (biologi), osv.) eller motion og livsstil (målninger ved motion (biologiøvelse), immunsystem (biologi), livsstil/evt. livsstilssygdomme og deres samfundsmæssige påvirkning (geografi, sygdom: evt. biologi), kemisk gennemgang og evt. beregninger af respiration og mælkesyredannelse (kan uden kemiske beregninger indgå som biologi).

I 2. hf har man kulturfagspakken, der består af historie, samfundsfag og religion. Der har ikke været nogle lignende opgaver i det første semester, og jeg ved ikke, om de kommer i 2. semester - men nu må vi se.

Opdatering (19.juli 2008): Det viste sig, at kulturfagpakkens livsforløb ikke er så meget lig naturfagpakken, som jeg troede. Men i stedet for de skriftlige projekter i fagpakken, har der været SSO og eksamensprojekt.

Labels: , , , , ,

SSO

Med 2. hf kommer der en større skriftlig opgave - den såkaldte SSO. Man kan vælge at gøre det enkeltfagligt eller tværfagligt - det første anbefales af lærere og vejledere.

Det er et af de projekter, hvor jeg har haft så mange ideer så tidligt, at jeg har glemt detaljerne fra nogle og resten af de andre - og ingen mening kommer ud af sagerne, når jeg prøvede at huske dem. Så jeg har været lidt på bar bund mht. et kvalificeret detaljeret emne. Ligemeget hvad jeg kom frem til, virkede det som om, der var for meget eller for lidt. Tankerne har kredset meget om Andrew Lloyd Webber og William Shakespeare.

Jeg har overvejet kraftigt at gå den tværfaglige vej.
Så vidt jeg ved, kan man godt inkludere allerede afsluttede fag (jeg pønsede på en engelsk/musik - førstenævnte har jeg på A-niveau, sidstenævnte fik jeg 12 i til eksamen på 1. hf).

Jeg endte med at vælge enkeltfagligt. Jeg valgte at skrive i engelsk. Emnet blev til Shakespeare. Jeg fik emnet indsnævret til Baz Luhrmanns film "Romeo + Juliet", der har moderniseret stort set alt omkring stykket - med undtagelse af teksten. Og blandt moderniseringerne er der tilpasninger til teksten - f.eks. våbnene; der er blevet til skydevåben, men er blevet opkaldt efter sværd, dolke, mv. fra originalteksten.

Klik her for at downloade problemformuleringen.

Opgaven blev afleveret d. 21 december, og karakteren forventes at ankomme i uge 8.
Opdatering: Der er sket et fuck-up! Der har åbenbart ikke været censorer nok til alle Danmarks SSOer i år, og Frederiksberg HF er en af de skoler, der er blevet glemt. Men nu skulle den nye karaktertid er sat til fredag d. 14 marts.

Opdatering (19. juli 2008): Her må jeg sige, at jeg blev lidt skuffet, da jeg fik karakteren - men er kommet i bedre humør senere. Det kom sikkert også af, at vi tidligere på dagen havde fået vores danske terminsprøve tilbage, hvor jeg havde fået 12. Den feedback, jeg fik på SSO'en var, at analysen ikke var tilstrækkelig, og jeg havde for meget billedmateriale, jeg ikke brugte. Jeg fik 4.

Labels: , , , , ,

Eksamensprojekt

I eksamensperioden på 2. år skal vi ikke bare op i de fag, vi har haft i løbet af året - vi skal også op i et eksamensprojekt. Det går ud på, at vi udfører en synopsis (disposition) i selvvalgte fag - og så skal vi eksamineres i det emne, vi har lavet en synopsis over. Dette projekt skal være tværfagligt; 2-3 fag.

Jeg har tænkt mig at vælge engelsk (yes, me loves me english) og samfundsfag (muligvis hele kultpakken).

Sagen er, at jeg i julen 2006 fik en besked over internettet fra en veninde i USA. Hun sagde (her oversat til dansk): "Nu ved jeg ikke, hvad I fejrer derovre, men god jul herfra!" Se, der er ikke noget galt i ikke at vide noget om national/religiøs baggrund, hvis amerikaneren og venskabet er unge. Men på det tidspunkt havde vi kendt hinanden i flere år, hun var i slutningen af 30'erne - alle fakta lagde op til, at hun vidste, at jeg er kristen og kommer fra et kristent land. Jeg fortalte hende efterfølgende lidt om Danmark (vi er et demokratisk land, vi er et monarki, hovedreligionen er kristendommen, sådan noget). Og så kom jeg på ideen om at samle sådanne facts til noget større og helere.

Med det emne er det helt naturligt, at det er kulturpakken (samfundsfag/religion/historie) jeg vælger fra fra starten af (jeg hælder mest til samfundsfag, da jeg helst fokusere på det politiske, og det er det fag, jeg har det bedst med). Grunden til, at jeg så vælger engelsk og gør det tværfagligt på den måde er, at jeg gerne vil kunne bruge det til noget. På et tidspunkt vil Revelation Gospel Choir højst sandsynligt til USA (og jeg vil med!), og så har jeg noget med i bagagen (udover gospel), som jeg kan tilbyde derovre - hvis de skulle få lyst. Også, hvis jeg kommer derover på anden vis. Og jo, det kan sikkert også tilpasses andre lande.

Første deadline er fredag d. 1 februar, hvor vi senest skal have valgt vores fag.
- Det blev til samfundsfag og historie, hvor jeg sammenligner de tre veldfærdsstatsmodeller; den universelle (skandinaviske), den selektive (kontinentale/centraleuropæiske) og residualmodellen (den anglosaksiske/engelsk-amerikanske).

Resten af tidsplanen er som følger:
1. april:
Problemformulering udleveres.
5.-6. april: Weekend.
7. april: Fri til litteraturlæsning, evt. skrivning.
16.-17. april: Fri til at skrive synopsen.
18. april: Store Bededag - helligdag, skolefri.
19.-20. april: Weekend.
21. april kl. 8-9: Synopsen afleveres.
Eksamen: Datoen er stadig uvidst.
Jeg regner med også at sætte weekenderne af til synopsen - derfor er de inkluderede i tidsplanen.

Opdatering (19. juli 2008): Jeg kom op og forsvarede min synops d. 21 maj som min første mundtlige eksamen på 2. år. For eksaminatoren (min vejleder og lærer i samfundsfag, Jan) og censor lød det som om, jeg bare havde kopieret Lars Olsens meninger (jeg skrev ud fra hans bog, "Den Nye Ulighed") - hvilket desværre kun var næsten rigtig - jeg var bare enig i meget af det, Olsen har at sige. Jeg fik 4.

Labels: , , , , ,